Ord

Ord er fulde af kraft. Ord kan trøste, gøre ondt, såre eller give glæde.

Sommetider mangler vi ord … når vi oplever den dybeste smerte, i vores eget liv …eller i andres. Når vi gerne vil trøste, men ikke ved, hvilke ord der skal til.

Vi mangler ord, når vi oplever naturens overvældende skønhed og fyldes med glæde. Vi mangler ord når vi mærker en altoverskyggende kærlighed.

Ord kan gøre godt … ord kan gøre ondt. De kan slå hårdere end hænder og lindre mere end medicin. Ord kan redde liv.

Der findes ét Ord, der kan forandre … og endda redde dit liv!

Ordet er Jesus.