Kristen musik

Men størst er kærligheden

At tro betyder for mig at elske og blive elsket. Gud elsker mig fordi jeg er skabt af ham – helt unik og med mine egne skøre,forunderlige og fejlbarlige sider.

Der er ikke to mennesker der er ens. Alle er vi skabt med vores helt unikke udseende, egenskaber, styrker og evner.

At føle sig unik og elsket af Gud for alle mine sider er fantastisk. Pludselig begynder jeg også selv at elske alle de sider af mig selv – selv dem som jeg før har set som en svaghed.

Prøv at bruge 5 minutter på at se på dig selv og så tænke på, at Gud elsker hver en lille del af dig. Han kender dine ønsker, dine længsler, dine svagheder, dine pinsler og de steder hvor du ikke føler dig perfekt. Og alligevel elsker han dig og du er så dyrebar for ham, at han gav sin søns liv for dig.

Han er din Far, og han ønsker at du føler dig elsket. Han ønsker ikke at du føler dig alene i dette liv på jorden. Det smerter ham at se når et af hans barn lider. Han beder dig række ud og tage imod hans hånd. Han ønsker at tage dig i hans arme.

Når man føler sig så elsket bliver det lettere at elske andre. Se igennem deres svagheder og fejl – og bare se et menneske som Gud elsker lige så højt som en selv.

Gud ønsker vi elsker hinanden – selv vores fjender. Noget vi som mennesker generelt har det svært ved. Fordi vi føler en trang til hævn overfor de mennesker der har gjort os ondt.

Men kun gennem tilgivelse bliver vi helede i sårene. At bede for de mennesker der har såret en er svært – men hold da op hvor det forløser. Det har jeg selv oplevet.

Tilgivelse er et valg man tager. Det er ikke et let valg – men det der kommer efter tilgivelse – forløsningen – er fantastisk ☺️

Gud er ikke en vred Gud fuld af fordømmelse og straf – Gud er kærlighed ❤️ og vi er skabt til at ligne ham.