En dør på klem

En dør på klem

En dør står på klem … den har været der hele mit liv. Nogle gange har jeg set den tydeligt…andre gange var den mere skjult.

Sommetider har mennesker i mit liv prøvet at vise mig, at den var der … men jeg lyttede ikke. Ville ikke helt se den. Havde ikke brug for den.

Andre gange fornægtede jeg at der overhovedet var en dør. Prøvede at finde andre døre jeg kunne gå ind ad.

Men de førte alle sammen bare tilbage til hvor jeg kom fra. Som en umulig labyrint, der aldrig kunne løses. Jeg har været glad og tilfreds – helt uden at gå ind ad døren. Men jeg har savnet noget i mit liv. Jeg har savnet det liv, der er bag den dør – men jeg vidste jo ikke at det var der. Døren har for mig virket både skræmmende og tillokkende. Nogle gange virkede døren lys og varm. Jeg forestillede mig den tryghed der kunne være bag døren. Den samhørighed som der fulgte med, når man gik derind. Den kærlighed som jeg ville føle. Andre gange virkede døren tung og mørk, og jeg var bange for, at et menneske ville tvinge mig igennem den – tage mig om håndleddene og slæbe mig igennem den. Jeg var bange for, at det der var på den anden side af døren var en ren illusion, som nogle prøvede at bilde mig ind var sandheden. At jeg ville blive forblændet …

Jeg var til tider bange for, om jeg kunne gå tilbage, hvis jeg valgte at gå ind. Om alt ville blive forandret – om JEG ville blive forandret. Jeg vidste jo ikke hvad det indebar.

Min rejse hen mod døren har været lang … men jeg valgte til sidst at gå igennem den. Helt frivilligt – uden tvang … med håb om, at det, der var på den anden side var godt. At det ville bringe noget godt med i mit liv. At det ville give mig fred …

Døren ind til Gud er fantastisk … og at gå igennem den har bragt mig langt mere end jeg turde håbe på