Når ondskaben lokker os

Jeg havde forleden en drøm. Eller rettere et mareridt. Jeg vågnede med bankende hjerte og sveden dryppede fra hele min krop. Jeg var bange. Der gik nogle minutter før mine tanker var i den virkelige verden og jeg kunne fokusere på hvor jeg egentlig var. Min drøm var mærkelig, og ikke lig noget jeg før har drømt. Jeg spekulerer på, om den vil fortælle mig noget eller om den bare var en tilfældig drøm?

I drømmen var jeg sammen med nogle børn, og jeg kan huske at vi hyggede os og havde det virkelig sjovt. Pludselig var der en af dem der sagde “WOW” og kiggede ud af vinduet. Jeg gik hen til vinduet og så ud. Jeg så himlen, og den var helt mørk, men med meget klare stjerner på. Stjernerne stod ikke bar stille, men de dansede … det var som om de dansede for os. Vi gik udenfor og så alle op på himlen. Stjernerne bevægede sig i smukke forførende danse og tog mange forskellige former. Så hørte vi musikken. Den var helt vildt smuk, og lød som om tusinder af engle sang i kor. Vi gik fremad i mørket mens vi så op mod himlen og var helt betaget af dens skønhed, den smukke dans og fortryllende sang. Jeg tog en af børnene i armene og sammen gik vi stadig fremad med blikket fæstnet mod himlen. Vi følte os trygge.

Pludselig ændrede himlen sig og blev mørkere … skyer trak op og en stille torden begyndte. Jeg trak barnet i mine arme tættere ind til mig, bevidst om, at jeg skulle passe på det. Vi gik stadig fremad ud i mørket, og min før så sikre tryghed begyndte at fordufte. Tordenen tog til, og kæmpe lyn fyldte himlen og det ene brag efter hinanden fyldte vores ører. Vi sagtnede vores fart, jeg kunne mærke en uro komme over mig. En følelse af, at det der virkede så tillokkende før ikke var godt, og ikke ville os noget godt. Jeg fik myrekryb. Jeg begyndte at kunne fornemme noget i mørket sammen med os. Jeg kunne intet se, men jeg fornemmede noget, der stirrede på os. Pludselig blev barnet i mine arme revet ud af mine hænder og jeg så det forsvinde ud i mørket. Det var dér jeg vågnede med et stort chok og med bankende hjerte!

Jeg kom til bevidsthed men var stadig bange. Mine tanker fór rundt og jeg bad Jesus om hjælp og fred. I løbet af nogle få minutter faldt jeg til ro og faldt i søvn igen.

Jeg skriver ikke om denne drøm for at skræmme, men for at sætte nogle tanker i gang. For det satte mine tanker i gang omkring det, der virker så forførende for os. Det der giver udtryk for at være så godt, men viser sig at være ondt. Det bedrag vi kan være en del af, men vi i første omgang ikke kan gennemskue. Mennesker der ser ud til at ønske os det godt, men i virkeligheden ønsker at skade os. Mennesker der forfører os i deres retning. Måske retningen væk fra Gud?

Som Guds børn skal vi dog ikke være bange, for Gud er langt større end det vi er bange for. Det der forfører os. I stedet for at lade os forføre skal vi vende blikket mod Jesus og lade ham kæmpe vores kamp mod ondskaben i vores liv. Men jeg tror vi skal være bedre til at gennemskue hvad det er, der prøver at forføre os. Prøve at gennemskue kilden bag.

Disse tanker var i mit hovede den nat … og min vej ud af mareridtet var Jesus. Han hjalp mig til at finde roen igen og til at finde trøst.