At være kristen i handling

Hvad betyder det for mig at blive kristen? Betyder det, at jeg nu er underlagt en masse regler, som ikke-kristne ikke er? At jeg skal holde mig fra at drikke, feste og have det sjovt? At jeg SKAL gå i kirke hver søndag? At jeg kun må være sammen med “det gode selskab”?

Hvad med mine følelser? Må jeg stadig blive sur på mine venner? Må jeg stadig føle mig frustreret, jaloux og bange? Må jeg stadig skælde ud på mine børn? Hvad er jeg forpligtet til – overfor Gud – og overfor mine medmennesker?

Hvor i mit liv synder jeg og gør forkert i Guds øjne? Skal jeg føle skyld og skamme mig?

Er min tro en hindring for at leve mit liv fuldt ud? Nej, tværtimod … det er et værktøj til at leve livet fuldt ud.At være kristen betyder for mig:

• at ændre mit sind
• vende om til Gud
• tage imod et nyt liv
• … og lade mit nye liv udmønte sig i handling!

For mig betyder det, at jeg ikke kan lade være med at ændre mit sind. Jeg har ikke ændret min personlighed, mit udseende eller mine evner. Men mit sind og mine vaner er forandret.

Jeg har lyst til at gå i kirke hver søndag – gerne hver 2. dag hvis det var muligt ;0) Når jeg ikke kan gå i kirke fylder jeg mit hovedet med kristen musik eller bøger. Jeg går ikke i kirke for at folk skal se mig som “en rigtig kristen” eller en del af det fine selskab. Jeg går i kirke fordi jeg bliver fyldt med en masse godt. Jeg får et kæmpe positivt boost og lyst til at leve livet fuldt ud.

Jeg har stadig de samme følelser, men jeg tackler dem bedre. Jeg har mere næstekærlighed og overskud.

Bliver jeg frustreret eller vred, tænker jeg tit: “Hvad ville Jesus have gjort?” Og så kan jeg jo ikke lade være med at tilgive og komme videre.

Jeg er blevet mere kærlig og tålmodig. Jeg føler mig fuld af overskud og energi til at hjælpe mine medmennesker. Jeg kan ikke lade være. Nogle gange tænker jeg, at jeg ikke skal blande mig, men jeg har selv haft brug for at folk rakte ud efter mig. At se den anden vej føles forkert. Jesus hjalp alle der rakte ud og troede på ham, og han ønsker vi lever i hans billede.

Jeg er blevet opmærksom på, hvor jeg “synder” eller gør noget, jeg inderst godt ved at forkert. Det kan være en jaloux tanke eller at jeg kommer til at dømme et andet menneske. Jeg er jo ikke holdt op med at synde fordi jeg er kristen, men det bliver mindre og mindre, fordi jeg har fokus på det. Og det er en kæmpe lettelse at vide, at jeg gør hvad jeg kan. Falder jeg ved siden af en dag beder jeg Gud om at tilgive mig.

Jeg får mere og mere lyst til at “gøre det rigtige”. Det som føles rigtigt for mig, og som fylder min sjæl med masser af positive tanker, følelser og oplevelser. Fordi det føles som den rigtige vej.